Martinus beskriver selv denne bog således: ”En håndbog for begyndere i forskningen af de evige problemer. Den befordrer udviklingen af evnen til at forstå mit hovedværk "Livets Bog". Den påpeger alt det materiale, der udelukkende er det moderne indstillede menneskes vej til virkelig forståelse af livet. Den er videnskab i kraft af, at dens indhold fremtræder som en detaljeret og for andre kontrollabel begrundelse for disse facitters fremkomst.”


Indholdsfortegnelse

0. Indledning
1. Livets oplevelse og individets forstand
2. Svære hindringer for sandhedens erkendelse
3. Religionernes veje spærrede af tvivl, misforståelse og intolerance
4. Menneskeheden til en vis grad ført af fanatikere
5. Menneskene dømmer uden logisk begrundelse
6. Intellektualitet, videnskab og den materialistiske verdensanskuelse
7. Den materialistiske verdensanskuelse er overtro
8. Døden som en tænkt modsætning til livet
9. Den materialistiske verdensanskuelse uværdig for enhver videnskabsmand
10. Håbets lyse tendens
11. Den religiøse verdensanskuelse er uvidenskabelig, sålænge den kun er tro og påstand
12. Den materialistiske verdensanskuelses tilhængere er ligeså “religiøse” som den religiøse verdensanskuelses tilhængere
13. Forskellige indstillinger til den store sandhed
14. “Himmeriges rige” eller retningen mod det evige lys
15. Verdenslogikken er kulminationen af fuldkommenhed
16. Hvor dette, “at vende den højre kind til, når man bliver slået på den venstre”, bliver til magt og videnskab
17. Det religiøse princip er ikke opfundet af mennesker, men udgør noget af naturen selv
18. Menneskets tilblivelse er en omskabelse af dyret
19. Dødsskrigene i fortidsskovene og deres bønhørelse
20. Udvikling er overvindelse af kræfter
21. Al oplevelse af liv er kun en fornemmelse af modsætninger
22. Det jordiske menneske er i stor udstrækning livets fjende
23. Dødsskrigene fra fortidsskovene er en kendsgerning overalt, hvor det dræbende princip er en livsbetingelse, selv om de ikke kan høres
24. Alle levende væsener er “mennesker” på forskellige stadier
25. Menneskene svælger i retter af andre væseners kød og fedt, organer og lemmer
26. Der findes ingen kosmisk artsforskel mellem de levende væsener, men derimod kun en variationsforskel i livsprincippets udfoldelse
27. De forskellige livs- eller tilværelsesformer er kun at udtrykke som “kosmiske håndværk”
28. Naturen gør det til kendsgerning, at verdensaltet er et levende væsens tilstand
29. Det er ikke naivitet, overtro eller dumhed at rette sin bevidsthed ind på muligheden af en kosmisk, guddommelig “Faders” eksistens
30. Den moderne videnskab udgør “den hellige ånd” i fostertilstand
31. Alle levende væsener er “gudeafkom”. De er hver især i deres dybeste analyse dobbeltkønnede, er en kombination af “han” og “hun”
32. “Forelskelse” er noget ganske andet end “kærlighed”
33. Mangfoldige mennesker føler sig hjemløse eller i blinde med hensyn til deres seksuelle tilstand
34. Når “forelskelse” gør ejendomsretten over et andet væsen til livsbetingelse
35. Sjælen kan ikke dræbes; tankerne kan ikke fængsles. Med dem kan man elske, omfavne og kærtegne “sin næste som sig selv”, ganske uafhængig af enhver spærring
36. Når opfyldelsen af det sjette bud degenererer
37. Kærlighed og seksualisme udgør samme grundprincip
38. Længslen efter at kærtegne alle andre levende væsener gør individet til “ét med Faderen”
39. Bibelens påbud fremtræder som udtryk for to store diametralt modsatte moralopfattelser
40. Når autoriteternes myndighed er baseret på en forældet moralopfattelse, og ægteskabet er et spørgsmål om økonomi
41. Det fuldkomne ægteskabs zone
42. Uddrivelsen af paradisets have
43. “Adam” og “Eva” går til grunde, men opstår igen som “det fuldkomne menneske”
44. Ægteskabet fortrænges af en ny mentalitet og degenererer
45. “Evig fortabelse”, “død” eller absolut undergang må evigt forblive de illusioner, de evigt har været
46. Kirke- og præstevæsenet som “keruberne med det blinkende sværd”
47. Omskabelsen fra “dyr” til “menneske”
48. Når “kvindens sæd” knuser “slangens hoved”
49. Bibelens drastiske udtryk og den kærlige virkelighed
50. “Kerubernes blinkende sværd” flammer endnu over hele verden
51. Livets store analyser og det primitive menneske
52. “Paradishaven” er et princip, der gentager sig i seks variationer
53. “Paradishaverne” har en lysside og en skyggeside
54. “Keruberne” med “det blinkende sværd” eller præsteskabet opstår
55. Det jordiske menneskes religiøse og intellektuelle tilblivelse
56. Jordmenneskene er genier i at myrde og lemlæste. Jordkloden er en jungle. Nationerne er dens “vilde dyr”
57. Mennesket som et resultat af dyrets fortsatte udvikling
58. Lidelsen forvandler “dyr” til “menneske”
59. Bibelen forældet. Spørgsmålet, “hvad er sandhed”, bliver til
60. Hvis Forsynet har “mirakuløs” skabeevne
61. “Dyret” forvandles. Det begynder at modtage teoretisk undervisning
62. “Forlorne forældre” og “den forlorne søn”
63. Forholdet mellem de levende væsener og Forsynet er analogt med forholdet mellem forældre og børn
64. Samfundets “underverden” som skuepladsen for “Adams” og “Evas” første møde med en moral, der er en hundrede procents kontrast til dyrerigets
65. Når individets mentalitet er analogt med samfundets
66. Væsener der er foran almenheden. Videnskab, diktatur og “gangsters”
67. “Helvede”
68. De overleverede fabler om “djævle” bliver til realistisk virkelighed
69. Hvor Guddommen bliver åbenbaret som det eneste absolut “faste punkt” i al tilværelse
70. Hvor magt udelukkende accepteres som det eneste afgørende i ethvert tvivlsspørgsmål
71. Det levende væsen som det dybeste ophav til sin egen skæbne
72. Udødeligheden bliver til kendsgerning
73. Den guddommelige korrespondance. Organismefunktioners automatisme
74. Begærledet vilje og forstandsledet vilje
75. Planternes anelsesbevidsthed
76. Enhver klode, sol eller stjerne er en “beboet” verden
77. I verdensaltet findes der ikke to væsener, der er absolut ens
78. “Planten” forvandler sig til “dyr”. “Dagsbevidstheden” bliver til
79. Fejlagtige behagsfornemmelser som basis for den begyndende viljeudløsning
80. Kristusprincippet. Messiaser eller verdensgenløsere
81. Når det er en ære at overtræde det femte bud
82. Ukærlighed er primitivitetens fornemste kendetegn
83. Alle former for krige er religiøs kultus
84. Hvad der fordres for at være en virkelig “kristen” eller et rigtigt menneske
85. Menneskeheden er sin egen bitreste modstander
86. Mikroindividet kan ikke dirigere makroindividet. Årsagen til individets lidelser er et “indre” anliggende, der kun kan fjernes af individet selv
87. Naturen er ikke en livløs kraft, men “et levende væsen”, i hvilket “vi alle leve, røres og ere”
88. Det makroindivid, vi lever i, kan ikke være hele Forsynet eller Guddommen
89. Guddommens bevidsthed. “Livsytringer” i stedet for mål- og vægtfacitter
90. Kan det være logik at betragte ophavet til den i naturens skabelsesproces afslørede intellektualitet som “dødt stof”?
91. Hvorfor videnskaben i dag ikke er særlig tilbøjelig til at acceptere de af de største vise manifesterede “store sandheder” eller kosmiske facitter som “videnskab”
92. De “store sandheders” identitet som “kosmisk videnskab” og dennes uundværlige mission i felter, hvor den materielle videnskab står ganske magtesløs
93. Den synlige organisme er kun et “redskab”, bag hvilket der derfor må være et usynligt ophav eller en “benytter”
94. Reinkarnation eller genfødsel bliver til kendsgerning gennem “A-viden”, “B-viden” og “C-viden”
95. Guds eksistens, Jesu svar på det store spørgsmål: “Hvad skal jeg gøre for at blive salig”, samt at “alt er såre godt”, er videnskab
96. Afslutning


Bibliografiske oplysninger

Indbundet, 297 sider
ISBN: 978-87-575-0324-1
7. udgave
Martinus Institut, 2016