Martinusshops logo

Advarsel: Du har deaktiveret JavaScript i din browser, og dermed har du ikke de samme muligheder som andre. Du kan fx ikke tilmelde dig nyhedsbrevet, hvorved du måske går glip af gode tilbud og information om månedens bog. I modsætning til Java er JavaScript ikke en potentielt farlig teknologi, og derfor risikerer du ikke noget ved at have JavaScript aktiveret i din browser.

Kommentarer og spørgsmål kan sendes til: info@martinusshop.dk

Du kan også følge Martinusshop på Facebook

Velkommen til Martinusshop

- specialboghandlen for Martinus-litteratur med det største udvalg af sekundærlitteratur. Mange af bøgerne kan kun købes her, og lageret er temmelig omfattende. Hvis en bog er mærket Restlager kan den sandsynligvis kun købes her i shoppen.

En hurtig lageroptælling siger: 129 forskellige titler, 10.420 eksemplarer i alt, svarende til 4.182 kg. Så du er ankommet til det helt rigtige sted.

Der er meget at vælge imellem, og for at lette overblikket over de mange bøger m.m. er her en lille introduktion og omtale af nogle af bøgerne:

Om Martinus og hans verdensbillede

Martinus (1890-1981) fik via nogle åndelige oplevelser og indvielser en form for udvidet bevidsthed, der satte ham i stand til at se, hvorledes alting er indrettet, og han brugte 60 år af sit liv på at fortælle, tegne og skrive om det, han kunne se. Resultatet er et omfattende billede af verden, et verdensbillede eller en kosmologi. Selvom dette verdensbillede inkluderer Gud og giver en forklaring på mange emner fra kristendommen, er der dog på ingen måde tale om en religion eller en bevægelse, og selvom han bruger ordet 'åndsvidenskab' er der heller ikke tale om nogen videnskab i traditionel forstand. Beskæftigelsen med Martinus' tanker er et helt frit studium uden medlemskab af nogen art: Man tager det, man kan bruge, og lader resten ligge.

Litteraturen

Martinus' produktion er omfattende, omkring 45 bøger og bind, hvoraf nogle få er udgivet posthumt. Desuden har han skrevet en stor mængde artikler, og mange af hans foredrag er blevet til artikler. Han har også tegnet omkring 100 symboler, som er en stor hjælp i studiet.

En del andre end Martinus har skrevet bøger om hans kosmologi, enten introduktionsbøger eller bøger, der behandler specialemner. Fremhæves skal her Per Bruus-Jensen, der var Martinus' personlige elev igennem 10 år, og som gennem daglige samtaler med Martinus har pumpet ham for oplysninger. Per har en omfattende produktion bag sig, og hans bøger er mere systematiske og rummer supplerende oplysninger, som man ikke finder i Martinus' egne værker.

Hovedværker

Det absolutte hovedværk er Livets Bog af Martinus. Det er i syv bind, hvoraf store dele af bind 1 er en indledning, som kan læses som introduktion. Det Evige Verdensbillede i 6 bind rummer alle symbolerne og forklaringerne til dem. Som kosmologisk hovedværk må også fremhæves Per Bruus-Jensens »X« i 4 bind, der er en systematisk gennemgang af verdensbilledet, og systematikken gør værket velegnet til undervisere, ifølge forfatteren selv.

Introduktioner

Verdensbilledet er temmelig omfattende, og selvom Martinus skrev forholdsvis let forståeligt, kan det alligevel være nyttigt at starte med introduktioner, ikke mindst for at få lidt overblik, inden det er tid for dybere studier. Som allerede nævnt kan Livets Bog, bind 1, fungere som introduktion, men derudover er Martinus' Logik en slags introduktionsbog. Rigtig mange af bøgerne her i shoppen kan fungere som introduktioner, så det er halsløs gerning at nævne nogle frem for andre. Og dog vil jeg nævne to gratis introduktionsbrochurer af Per Bruus-Jensen: Introduktion til et nyt Virkelighedsbillede og Martinus og det levende verdensalt. Og hans lille bog, Martinus kosmologi, har ikke noget selvstændigt emne ud over at fungere som introduktion.

Særlige emner

Mange bøger omhandler særlige emner: abort, bevidstheden, bisættelse, bøn, darwinisme, døden, ernæring, evolution, fred, Gud, Guds vilje, intelligent design, indvielse, Jesus, julen, kosmisk bevidsthed, kosmisk kemi, kosmiske glimt, kristendom, kultur, kærlighed, liv, livsmysteriet, Martinus-sagens historie, meditation, menneskeheden, psykologi, påsken, reinkarnation, sandhed, seksualitet, social arv, udviklingslære, ægteskabet og meget andet. Gå selv på opdagelse!

Mindre bøger

Småbøgerne af Martinus kan være gode som små gavebøger, og ønsker du ikke at læse tykke bøger, er de forholdsvis overkommelige.

Praktisk tip vedrørende portoen

I Danmark reduceres portoen løbende, jo mere du køber for, og køber du for 800 kr., slipper du helt for at betale porto. Køber du fx bøger til 400,-, betaler du således kun det halve af PostNords takster. Udenlandske kunder får også rabat på forsendelsen, men ikke så meget.

Du kan også ringe

Synes du, at det er for kompliceret at bestille via indkøbskurven, kan du også ringe til mig. Ring på tlf. 24 26 24 78. Jeg kan som regel træffes mellem kl. 9 og 22, men skulle jeg ikke være i stand til at besvare opkaldet, så giv ikke op. Prøv igen lidt senere eller næste dag.

God fornøjelse!

Der er masser af bøger og cd'er at gå på opdagelse i, så jeg vil slutte med at ønske dig et godt og givende studium af Martinus' tanker. De er meget inspirerende og givende! Der er tale om en udviklingsvej, hvor du undervejs skifter holdning og kommer mere og mere på bølgelængde med verdensaltet.

Venlig hilsen, Jan Tarbensen

Indkøbskurven er tom

 

Nyheder i shoppen:


Per Bruus-Jensen: Sol & Måne
(31/7 2023)


Sv. Å. Rossen: Martinus’ kosmiske verdensbillede og åndshistorien, bind 1 og 2
(19/3 2023)


Olav Johansson: Kosmisk rejsende
(17/12 2022)


Sören Grind: Reinkarnation
(22/6 2022)


Martinus: Gennem døden - temabog 1
(27/4 2022)


Else Byskov: De bedst tilgængelige beviser for at menneskets bevidsthed overlever døden
(27/4 2022)


Byskov & McMahon: Livet efter Døden i en Nøddeskal
(27/4 2022)


Rune Östensson: Univers - hvem er du?
(22/4 2022)


Sv. Å. Rossen: Martinus kosmologi
(7/6 2021)


Søren Jensen: Pengene eller livet?
(19/4 2020)


Byskov & McMahon: Skæbne og karma i en nøddeskal
(16/4 2020)

Martinusshop ⋅ v/ Jan Nyborg Tarbensen, Torpevej 5, 5900 Rudkøbing
Tlf.: 24 26 24 78 ⋅ info@martinusshop.dk ⋅ CVR-nummer: 39 87 44 58