Indeholder artiklerne:
Verdensfredens skabelse
Jeg'et og evigheden

Vil krigen aldrig ophøre? Jo, svarer Martinus, men først når lidelse og smerte har udviklet menneskets evne til næstekærlighed og tilgivelse. Artiklen Jeget og evigheden forklarer bl.a., hvorfor vi ikke behøver at frygte døden, som Martinus kalder ”en velsignelse for organismens ophav.”


Indholdsfortegnelse

Verdensfredens skabelse
1. Menneskehedens kosmiske uvidenhed
2. Naturens skabelsesprocesser er i deres slutfacitter til glæde og velsignelse for levende væsener
3. Menneskenes fejlagtige bedømmelse af naturens skabelsesprocesser
4. De ufærdige og de færdige stadier i naturens skabelsesprocesser
5. Hverken planter, dyr eller jord mennesker er færdigskabte livsformer
6. De levende væseners udviklings proces er vanskelig at forstå for de mennesker, der ikke har fået oplysninger om reinkarnationen
7. Sandhedens åbenbaring for menneskene på de primitive udviklingstrin
8. Religionernes affolkning på grund af menneskenes intelligensudvikling
9. Det der gør religionerne uacceptable for humane intellektuelle mennesker
10. Hvis reinkarnationen ikke eksisterede, er den daglige tilværelse uden retfærdighed
11. Intelligensen og dogmet om Guddommens alvisdom, alkærlighed og almagt
12. Menneskenes autoritetstro eller religiøse suggestion
13. Hvorfor menneskene ikke med intelligensen kan opleve det åndelige eller psykiske område
14. Verdensgenløsningen og menneskenes åndelige førelse
15. Hvorfor den materialistiske videnskab ikke kan erkende åndsvidenskaben
16. Hvad der gør mennesket til et kristusvæsen eller "mennesket i Guds billede efter hans lignelse"
17. Hvorfor mennesket bliver materialist eller gudløs
18. Mere eller mindre materialistiske eller gudløse mennesker regerer verden
19. Når gudløshed og materialisme behersker menneskeheden
20. Menneskeheden i skabelsens sure eller bitre stadium
21. Uden menneskenes indbyrdes, gensidige tilgivelse af hverandres ufærdige sider vil en absolut eller virkelig fred i verden væren en umulighed
22. Beskyttelse imod vor næstes vrede eller bitterhed imod os skal ikke være ved straf, vrede eller krig
23. Det er menneskenes fejlagtige væremåde imod deres næste, der bevirker, at dommedagen eksisterer
24. Menneskenes væremåde og de guddommelige forskrifter
25. Lidelseserfaringernes nødvendighed i skabelsen af "mennesket i Guds billede efter hans lignelse"
26. Lidelsesepoken og næstekærligheden
27. Det er ikke den teoretiske viden uden næstekærlighed, der bevirker, at menneskene ikke kan nænne at gøre det onde
28. Hvis ikke menneskenes skæbne udelukkende var virkningerne af deres egen væremåde, ville kærligheden umuligt kunne udvikles i dem
29. Menneskeheden er at inddele i to kategorier, den ene med en fremragende udviklet og den anden med en meget minimalt udviklet næstekærlighed
30. Den regerende kategoris ufærdige tilstand som årsag til dommedagsepoken
31. Freden kan kun skabes ved det ufærdige menneskes færdigskabelse eller færdigudvikling
32. I mindretalsgruppens mentalitet og væremåde ser vi den begyndende verdensfred
33. Næstekærligheden er et udviklingsspørgsmål
34. Fredsgruppens vækst og krigsgruppens ophør
35. Uddrag af verdensrigets struktur
36. En lysets tilstand der venter menneskeheden
37. Hvorfor menneskeheden opruster og skaber krig, og hvorfor den ikke kan bebrejdes dette
38. Fredsgruppen og den visdom, der i den bliver åbenbaret som "verdens frelse"
39. Hvorfor krigsgruppen ikke kan komme ud af krigen
40. Vil man ind i freden, må man gå ud af krigen
41. Hvor verdensfreden i dag er under skabelse
42. Slutfacittet på Guds skabelse af verdensfreden - en menneskehed i "Guds billede efter hans lignelse"

Jeg'et og evigheden
1. Dødsfrygten
2. Hvorfor organismen bliver til et lig
3. Hvorfor menneskene får den opfattelse, at organismens undergang er det pågældende væsens undergang
4. Hvorfor skulle "døden" ikke være en nydelse ligesom alle andre normale livsprocesser?
5. Hvorledes "døden" er en velsignelse for organismens ophav
6. Sanser i kraft af hvilke menneskene vil opleve udødelighed og andre af livets store facitter
7. Hvordan kan vi vide, at vor organisme og vort "Jeg" ikke er identiske?
8. Jeg'et og dets organisme
9. "Døden" udgør ikke nogen som helst absolut eller virkelig død
10. Jeg'ets udødelighed
11. Vor kosmiske struktur er i Guds billede
12. Hvorfor det levende væsen i sin kosmiske struktur er hævet over tid og rum
13. Vor organisme er ikke det samme som vort selv eller jeg
14. Det levende væsens kosmiske analyse: "Noget, som er"
15. Hvorfor det er urimeligt at antage, at væsenets nuværende fysiske organisme er den eneste i hvilken det har oplevet livet
16. Det levende væsen har en åndelig struktur
17. Hvorledes vi kommer til at erkende, at der eksisterer et højere tilværelsesplan end det fysiske
18. Hvorfor det levende væsen kan overleve sin fysiske organismes undergang
19. Organismens alder gælder ikke dens Jeg eller ophav
20. Jeg'et eller det levende "Noget" bag organismen er ét med evigheden, uendeligheden og Guddommen


Bibliografiske oplysninger

130 sider
ISBN: 978-87-575-0280-0
1. udgave, 2. oplag
Martinus Institut, 1989